En skræddersyet hjemmeside koster mere end en skabelonside, fordi der går tid til at forstå jeres virksomhed, skrive og strukturere indholdet, designe siderne og teste dem. Hos os starter en hjemmeside ved 6.000 kr. ekskl. moms for op til tre sider, og de fleste firmasider ligger mellem 14.000 og 20.000 kr.
Det lyder måske af meget, når man har set tilbud på en hjemmeside til 2.000 kr. Herunder forklarer vi, hvor tiden går, og hvornår det kan betale sig at vælge en side, der er bygget til jer.
Hvad koster en hjemmeside hos Graffic?
Vores priser er fra-priser, ekskl. moms:
- Fra 6.000 kr. – op til tre sider. Til den lille virksomhed, der skal være til stede og kunne findes.
- Fra 14.000 kr. – op til ti sider. Den typiske firmahjemmeside med ydelser, om os og kontakt.
- Fra 20.000 kr. – større sider med flere funktioner.
Timeprisen er 800 kr. ekskl. moms. Er opgaven klart afgrænset, kan vi give en fast pris. Er den ikke, får I et estimat og løbende besked om, hvor vi er.
Hvor går tiden?
Afklaring og planlægning
Før der designes noget, skal vi vide, hvem siden er til, og hvad den skal få besøgende til at gøre. Ringe? Skrive? Købe? Det bestemmer, hvilke sider der skal være, og hvad der skal stå øverst.
Den del bliver ofte sprunget over i de billige løsninger. Så får man en pæn side, der ikke rigtig fører nogen steder hen.
Struktur og tekst
Indholdet er det, der sælger. Det tager tid at finde ud af, hvad hver side skal svare på, og at skrive det kort og klart. Leverer I selv teksterne, går det hurtigere – men vi gennemgår dem altid, så de passer til siden og til Google.
Design
Et skræddersyet design bygger på jeres eksisterende logo, farver og billeder, så siden ligner jer og ikke tusind andre. Hver side bliver designet til både computer og mobil, og knapper, formularer og menuer skal fungere på en lille skærm.
Opbygning og test
Siden bliver bygget i WordPress med Elementor, så I selv kan rette den bagefter. Vi tester formularer, links, hastighed og visning på forskellige telefoner, før den går i luften.
SEO fra start
Titler, beskrivelser, overskrifter, billeder og adresser bliver sat rigtigt op fra begyndelsen. Det er langt billigere end at rette det bagefter. En side, der ikke kan findes, er ikke meget værd.
Hvorfor er nogle hjemmesider så billige?
De helt billige løsninger er typisk en skabelon, hvor jeres tekst bliver sat ind i et færdigt layout. Det kan være fint, hvis I bare skal have en adresse på nettet.
Ulemperne viser sig ofte senere:
- Siden ligner mange andre og siger ikke noget om, hvorfor kunden skal vælge jer.
- Der er ikke tænkt over, hvad besøgende skal gøre.
- Den er tung, fordi skabelonen er bygget til at kunne alt.
- Den er bundet til et abonnement, og I ejer den ikke rigtigt.
Hvornår kan det betale sig?
Et godt spørgsmål at stille sig selv er: Hvad er en ny kunde værd for jer, og hvor mange skal siden skaffe for at være prisen værd?
Er hjemmesiden mest et visitkort, er der ingen grund til at bruge mange penge. Er den det sted, kunder finder jer og tager kontakt, er det dér, pengene gør en forskel.
Hvad med drift bagefter?
Efter lanceringen skal WordPress, tema og plugins holdes opdateret. Det kan I gøre selv, eller vi kan gøre det for jer. Hosting og domæne betaler I direkte, så I ejer det hele.
Ofte stillede spørgsmål
Er jeres priser inklusive moms?
Nej. Alle priser er ekskl. moms.
Kan vi få en fast pris?
Ja, hvis opgaven er klart afgrænset. Ellers får I et estimat og løbende status, så I ved, hvor I står.
Hvad er forskellen på en skabelon og en skræddersyet side?
En skabelon er et færdigt layout, hvor teksten sættes ind. En skræddersyet side er planlagt og designet ud fra jeres virksomhed, kunder og mål.
Kan vi spare penge ved selv at skrive teksterne?
Ja. Leverer I tekst og billeder, går der mindre tid, og det kan ses på prisen.
Se priserne
Vil I se, hvad der er med i de tre prisniveauer, kan I læse mere på hvad koster en hjemmeside.


