Det er sjældent designet, der koster placeringer ved et redesign – det er de adresser og tekster, der forsvinder undervejs.
Vi gennemgår alle sider og finder dem, der får trafik og henvendelser i dag, så de ikke forsvinder i flytningen.
Hver gammel adresse peger på den nye med en 301-redirect, så Google og dine besøgende lander det rigtige sted.
Tekster, der rangerer, flytter med – opdateret, men ikke skrevet ud af kurs.
Vi bruger redesignet til at give hver ydelse sin egen stærke side, bygget efter det, dine kunder søger på.
Et nyt site er en chance for at rydde op i tunge temaer og plugins. Vi måler hastigheden før og efter.
Vi følger placeringer og trafik i ugerne efter lanceringen og retter hurtigt, hvis noget er gledet ud.
Redesign trin for trin
Hjemmesiden er svær at rette i, den er langsom på mobilen, den fortæller ikke længere, hvad I laver, eller den giver for få henvendelser. Ofte er det flere af dem på én gang. Et redesign er en chance for at rette dem samlet: ny struktur, nyt design og en teknisk opsætning, der holder i mange år.
Før vi tegner noget, kortlægger vi det eksisterende site: hvilke sider får trafik, hvilke søgeord rangerer I på, og hvilke sider giver henvendelser. Det bliver grundlaget for den nye struktur – så vi bygger videre på det, der virker, og skærer det fra, der ikke gør.
Når adresserne skifter, skal hver gammel adresse pege på den nye med en 301-redirect. Ellers lander besøgende og Google på fejlsider, og placeringerne forsvinder. Vi laver en komplet redirect-plan, tester den før lancering og følger med i Search Console bagefter, så vi hurtigt fanger adresser, der er blevet glemt.
Teknisk er et redesign ofte en ny hjemmeside – men med det gamle sites indhold, placeringer og erfaringer som udgangspunkt. Prisen følger derfor vores hjemmeside-priser plus tid til kortlægning og redirects.
01
Vi gennemgår det gamle site: trafik, søgeord og de sider, der giver henvendelser i dag.
02
Ny struktur og nyt design – bygget på det, der virker. Du godkender, før vi bygger.
03
Vi bygger det nye site, flytter indholdet og laver redirect-planen for alle gamle adresser.
04
Vi lancerer, tester alle redirects og følger placeringer og trafik i ugerne efter.
Mister jeg mine placeringer på Google?
Ikke hvis det gøres ordentligt. Med en redirect-plan, bevaret indhold og måling før og efter er risikoen lille. Placeringer kan svinge lidt de første uger, og derfor følger vi dem tæt.
Kan I beholde mine tekster?
Ja. Vi flytter det indhold, der virker, og hjælper med at skrive det nye, der mangler.
Skal min hjemmeside være i WordPress i forvejen?
Nej. Vi kan flytte indhold fra andre systemer til WordPress, men vi kigger på det eksisterende site sammen, før vi lover, hvor meget der kan flyttes automatisk.
Hvor lang tid tager et redesign?
Typisk som en ny hjemmeside: fra få uger for et mindre site til et par måneder for et større. Kortlægningen af det gamle site er en del af tidsplanen.
Hvad koster et redesign?
Som en ny hjemmeside – fra 6.000 kr. – plus tid til kortlægning, redirects og flytning af indhold, afhængigt af hvor stort det gamle site er. Se hjemmeside-priser.
Fortæl kort, hvad du har brug for. Du får svar fra Anders inden for én hverdag – med et ærligt bud på, hvad det kræver.
Svar
Inden for én hverdag
Pris
Et ærligt estimat, før vi går i gang
Møde
Online eller i Bogense